Betingelser og vilkår

Accept af vilkår

  • Vilkår accepteres nåt man opretter et abonnement eller demo, ved at anvende applikationen eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf.

  • Disse vilkår er gældende mellem Collectech ApS, CVR-nummer: 36065206, herefter "CollecTech" og kunden herefter "Kunden".

Abonnementets varighed og fakturering

  • Abonnementet træder i kraft ved bestilling og løber indtil det opsiges i overensstemmelse med disse vilkår.

  • Første faktureringsperiode løber fra bestillingsdatoen til udgangen af måneden. Herefter faktureres månedligt forud, medmindre andet er aftalt.

  • Evt. forbrug faktureres månedligt bagud.

Omfang og anvendelse

  • Kunden får adgang til at anvende applikationen der stilles til rådighed online som "software as a service". Kunden erhverver ikke applikationen eller en kopi eller del heraf.

  • Kundens abonnement giver Kunden adgang til applikationen inden for de forbrugsgrænser der fremgår af det specifikke abonnement. Har kunden behov for yderligere kapacitet, vil abonnementet automatisk blive opgraderet ved et sådant forhøjet forbrug, og Kunden accepterer, at prisen tilsvarende vil blive forøget.

  • Kunden har det fulde ansvar for de tredjeparter, som kunden giver adgang til applikationen. Dette omfatter blandt andet integrationer, som kunden tilføjer til sin konto samt brugere der tilknyttes Kundens aftale.

  • Kunden skal sikre, at applikationen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade CollecTechs navn, omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.

Priser og betalingsbetingelser

  • Betalingsfrister er 8 dage netto fra fakturadato.

  • Ved udeblivelse af betaling, sendes kunden en rykkerskrivelse med pålagt rykkergebyr på kr. 150,- Betales første rykker ikke inden tidsfristen, spærres adgangen til applikationen. Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre CollecTech forinden har ophævet abonnementet. Der beregnes rente fra dagen efter forfaldsdato, og renten er 2,5 % pr. påbegyndt måned.

  • Fakturaer og rykkere bliver sendt pr. e-mail til den af Kunden angivne e-mailadresse. e-mail skal anses for leverede, når de er afsendt af CollecTech.

  • De til enhver tid gældende priser kan findes på CollecTechs hjemmeside og kan ændres med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Det samme gældende for ændringer i sammensætning og indhold af tillægsmoduler. Alle priser er ekskl. moms.

Kundens data

  • De informationer Kunden indtaster i systemet behandles fortroligt og videregives under ingen omstændigheder til tredjemand i en form, der er identificerbar. Oplysningerne kan dog bruges i statistisk øjemed, videreudvikling af applicationen og udvikling af nye produkter og services, hvor data i neutraliseret form danner grundlag for forbedrede eller nye ydelser og services.

  • Information udledt af det statistisk indsamlede materiale kan sælges til tredjemand enten som rådata eller i bearbejdet form og vil altid være med neutraliserede data.

Kundens adgang til egne data

  • Kunden har til en hver tid fuld adgang til sin egen konto og alle kundens egne indtastede data CollecTech kan i forbindelse med manglende overholdelse af forretningsbetingelser eller ved overtrædelse af gældende lovgivning i forbindelse med brug af applicationen til enhver tid lukke kundens adgang til applicationen. Eventuel lukning meddeles kunden via mail.

Opdateringer og driftsstabilitet

  • CollecTech forbeholder sig retten til uden varsel at opdatere og ændre på applicationen. Det tilstræbes at udføre disse opdateringer, så de ikke er til gene for Kunden. I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at lukke for adgangen til applicationen, imens opdateringer foretages. CollecTech tilstræber højest mulig driftsstabilitet for applicationen, men garanterer ikke for denne.

Opsigelse

  • Du kan opsige et evt. abonnement i applicationen. Evt. forudindbetalt licens refunderes ikke. Sker der ikke en afmelding, forlænges aftalen uden yderligere varsel. Der kan være andre vilkår ved special-abonnementer. Disse vil fremgå af den kontrakt der er indgået med CollecTech.

Ansvar

  • Brugen af applikationen foregår helt på eget ansvar og CollecTech kan ikke holdes ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, der måtte opstå pga. manglende adgang til applicationen. CollecTech er ikke ansvarlig for problemer, der opstår pga. forhold, der er uden for CollecTechs kontrol, herunder force majeure. CollecTech hæfter alene for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. CollecTechs maksimale erstatningsansvar over for Kunden kan, uanset årsagen, ikke overstige et beløb svarende til Kundens samlede betaling af vederlag i et år for brugen af applicationen.

Ophavsret

  • Medmindre andet er angivet, er CollecTech indehaver af ophavsretten til alt materiale på applicationen, og materialet må ikke i nogen form bruges uden forudgående skriftligt samtykke.

Konkurrence og rettigheder

  • Alt software, design, arkitektur, tekst m.v. er beskyttet af ophavsretten samtidig med, at navne og egenudviklede termer er anvendte varemærker. Enhver overtrædelse heraf vil blive retsforfulgt og krav om erstatning herfor vil finde sted. CollecTech har rettigheder til softwaren. CollecTech kan helt eller delvis overdrage sine forpligtelser til tredjemand under samme forretningsbetingelser.

Ændringer og opdateringer

  • CollecTech kan til enhver tid ændre og opdatere disse betingelser og oplysninger om rettigheder.

Tvister

  • Opstår der uenighed mellem kunden og CollecTech skal uenigheden afgøres efter dansk ret med Retten i Sønderborg som første instans.

Gyldighed

  • Disse Vilkår er gyldige fra d. 16. maj 2023 og erstatter tidligere vilkår.